Raadvad Træpleje og Krogsgaard Have & Anlæg

Professionel træfældning og rådgivning om træer

Årligt sikkerhedstjek af klatregrej og andre personlige værnemidler

CertifikatHusk at lave sikkerhedstjek hver gang du skal bruge dit klatregrej

I forbindelse med kontrol før anvendelse skal du være opmærksom på:

  • kontrollen udføres ved at undersøge udstyret med hænderne og se nøje på udstyret, for at finde indlysende fejl på grund af dag til dag slid eller skader, der kan være opstået under arbejdet, så man er sikker på at udstyret fungerer korrekt og er sikkert at anvende.
  • Udstyr med skader eller mistænkelige fejl, skal tages ud af brug og afleveres til en Kompetent Person for en nærmere undersøgelse af om skaderne kan repareres eller udstyret skal kasseres. Hvis udstyret skal kasseres, skal det gøres helt ubrugeligt, ved overskæring eller total ødelæggelse af udstyret, så det ikke ved en fejl, genbruges eller udleveres. Reparationer bør kun udføres af producenten eller virksomheder der har producentens godkendelse til at foretage reparationer.
  • Bløde dele (Reb, slynger seler mm) skal specielt undersøges grundigt for slid og andre fejl.
  • HUSK makkertjek! Det er klogt at kolleger tjekker hinandens personlige udstyr for herved at sikre det er monteret korrekt, spænder er korrekt justeret og karabiner er forsvarligt lukkede.

 

Hvad kan vi gøre for dig?

Udførelse af Årligt Eftersyn eller eftersyn oftere hvis dette er nødvendigt

Periodisk undersøgelse af en kompetent person skal foretages mindst én gang årligt

  • EU´s Direktiver og arbejdstilsynet kræver, at der foretages Periodisk eftersyn af løfteudstyr herunder udstyr til personløft . Alt udstyr der kræver en periodisk undersøgelse skal derfor kunne identificeres. dvs. udstyret skal være mærket med serienummer eller anden mærkning der kan identificere hver enkelt komponent der indgår i udstyret.
  • Periodisk undersøgelse betyder en detaljeret undersøgelse af en Kompetent person som har den nødvengie praktiske og teoretiske viden og erfaring, der sætter denne i stand til at opdage defekter og svagheder samt vurdere deres betydning for sikkerheden og deres fortsatte anvendelse som løfteudstyr.
  • Løfteudstyret bør efterses før første ibrugtagning og producentens overensstemmelseserklæring tjener som det første eftersyn.
  • Undersøgelse skal ikke inkludere træk- og brudstyrketest af udstyret, men er udelukkende en visuel inspektion.
  • Det er vigtigt, at den person der udfører den regelmæssige undersøgelse er tilstrækkelig uafhængig og upartisk til at give objektive bedømmelser af udstyret og har en reel myndighed til at kassere defekt udstyr.
  • Den kompetente person
    • Træffer afgørelse om arten og omfanget af undersøgelsen og gennemfører undersøgelserne,
    • Udarbejder en eftersynsordning med tidsintervaller for eftersyn.
    • Tager hensyn til producentens anbefalinger om undersøgelse.
    • Udfærdiger en eftersynsrapport/logbog over udstyret, med angivelse af fejl og mangler.
    • Destruerer kasseret udstyr på stedet.
  • BEMÆRK: Med en ordning om regelmæssige undersøgelser og egen kontrol før anvendelser af udstyret, kan nedsætte faren for alvorlige ulykker.

Links til lovgrundlaget for sikkerhedstjeck af faldsikringsudstyr: